Vejgaard skal være en åben og attraktiv bydel – Byen i byen – hvor mennesker kan leve hele livet.
Det vil vi opnå gennem et tæt samarbejde mellem borgere, foreninger, virksomheder og kommunen. Vi vil styrke fællesskabet ved at skabe gode oplevelser, fremme mangfoldighed og udvikle bydelen som et aktivt og sammenhængende lokalsamfund med gode rammer for fællesskab.
Vejgaard skal kendetegnes ved sin centrale placering, sine grønne områder og sin gode tilgængelighed. Et levende handelsliv, lokale arbejdspladser og et aktivt byliv skal danne rammen om det gode liv.
Bæredygtighed skal være en integreret del af bydelens vækst og udvikling.
I samrådet har vi 4 overordnede fokusområder, som vist nedenfor. Vi arbejder i undergrupper med disse, og for bydelshuset er der lavet en separat forening. Skulle du have lyst til at engagere dig i én af områderne, eller har noget 5. du synes, er vigtigt, og som du ønsker at engagere dig i, så ræk endelig ud til os via mail eller på Facebook.
Understøtte kulturarrangementer og handel
Afholde workshop hvert 2. år for borgere, erhverv og foreninger
Markere bydelen med skilte og portaler ved indfaldsveje
Bevare og udvikle Vejgaards grønne åndehuller og rekreative områder
Støtte miljørigtige løsninger og grønne fællesskaber
Fremme biodiversiteten i Vejgaard
Et hus til fysisk udfoldelse og fællesskab og hvor foreningslivet kan blomstre
Et hus hvor Vejgaards borgere kan mødes på kryds og tværs
Hastighedsnedsættelser i Vejgaard
Øge sikkerheden for bløde trafikanter på større veje og omkring institutioner
Parkering
Mindske gennemkørende trafik